Tidligere borgmesterkandidat: ”Jeg kan godt forstå, hvis folk tror, at jeg flygter”

I sommer blev den interne uro i Randers kommunes byråd for meget for Venstres borgmesterkandidat, Christian Brøns, og han meldte sin tilbagetrækning. I et nyt interview uddyber han årsagerne til beslutningen, der af flere byrådsmedlemmer bliver kritiseret for at give Randers et dårligt ry i medierne, og en underkendelse af Christian Brøns kritik af kulturen i Randers byråd 

Af Signe Hartig Danielsen

”Hvis man stod udenfor og kiggede ind, så ville man tænke, at det er fuldstændig sindssygt det i har gang i,” sådan beskriver Christian Brøns kulturen i Randers byråd.

En kultur han ikke kan se sig selv i længere.For ham er det blandt andet udviklingen i, at den dårlige kultur nu også eksisterer mellem politikere og embedsmænd. En udvikling man senest kunne se, da Bjarne Overmark kritiserede familiechefen i Randers Kommune, Ann Hermansen, for at dele på Facebook at hun skulle se mandestrip.

Christian Brøns er ikke uforstående overfor den kritik, han er blevet mødt med fra sine kollegaer i byrådet, men det er en beslutning, han har taget for sit eget velbefindende. 

”Jeg kan godt forstå, hvis folk tror, at jeg flygter i sidste øjeblik. Men det havde været lettere for mig, at køre en kommunalvalgkamp igennem på rutinen. Det har været grænseoverskridende at stå i en mindre identitetskrise, og ikke vide hvad der skal blive af mig”, siger Christian Brøns.

Forsker har ikke set noget lignende

Christian Brøns fortælling om Randers byråd, får opbakning fra kommunalforsker Roger Buch. 

”Slagelse og Randers konkurrerer løbende om at være dem, resten af landet kigger skævt til, men i øjeblikket indtager Randers førstepladsen. At der i Randers også er et betændt klima mellem embedsmænd og politikere er dog usædvanligt. Der kan jeg ikke komme i tanke om lignende eksempler fra andre steder i landet”, siger Roger Buch. 

Den politiske dør står på klem

Det har sat gang i flere spekulationer i det politiske miljø, at Christian Brøns valgte at trække sig som borgmesterkandidat i 11. time. Blandt andet at det kunne omhandle et kommende folketingsvalg. Det kan hovedpersonen dog blankt afvise.

”Jeg har aldrig haft en ambition om, at jeg skal udenfor Randers i politik. Folketinget har aldrig sagt mig noget, fordi jeg elsker Randers så højt. Så jeg stiller ikke op til næste folketingsvalg,” siger Christian Brøns.

Christian Brøns er dog lidt uklar omkring sit exit i kommunalpolitik. Hør mere i videoen nedenfor.

Christian Brøns om sin fremtid i politik, video: Signe Hartig Danielsen

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.